onsdag den 29. december 2010

Den 27. dec. Auckland.


Vi ville køre over Matamata for at se hobbit byen som ringenes herre belv optaget i og man nu vil bruge til den ny film med ”Hobbitten”.
Efter at vi var kommet godt ud på landet og masser af snirklede veje fandt vi stedet hvor Hobbit byen var – troede vi. Nej nej man kunne kun komme over markerne i busser som de stillede til rådighed og for vores familie blev det over 1000 kr. for 1½ time. Det tyggede vi længe på på den ene sige ville det være fedt at se men det var mange penge. Alt vi vil se her på New Zealand koster penge og man er voksen (i billet priser er man voksen når man er 15 år og barn skal man være under 10 år – derimellem er man ung….!)

Vi endet med at beslutte at vi ikke skulle med ud i marken – det var bare for dyrt og vi var bange for at blive skuffet de kunne ikke rigtig fortælle hvor maget af sceneriet der var tilbage – han fortalte at nyt var ved at blive bygget op inden den nye film skulle begynde optagelserne i løbet af et par mdr.
Nu er vi i Auckland og vil prøve at komme ind til centrum i morgen.

tirsdag den 28. december 2010

26. dec. 2010 Rotorura.

Med lidt vemod tog vi af sted fra Waihi beach vejret var selvfølgelig flot og blå himmel og vandet så meget tiltrækkende ud. Men nu var det Rotorura med de varme kilder og Maorier.
Vi kørte ud for at se varme kilder med det samme. Der var meget varmt og det blev ikke mindre da vi kom til geyser og mudder der bobler af varmen. Lugten af svovl var kvalmende. Men det hører jo med. Området er et vulkan område og været vigtigt for Maorierne i gennem tiden. Niels havde læst mente han at der ville komme en af geyserne op på 30 meter en gang i timen ca. men efter vi havde stået og set på området i ca. en time og der skete ikke andet end de to aktive geyser sprang 6-8 meter i vejret opgav vi for vi var ved at smelte i varmen. Hele området boblede og stenene/ klipperne havde en skarp gul/grøn farve som sikkert er svovlen der sætter sig.






Inde i samme område så vi en skole for maorier der ville bevare gamle traditioner hvor de lærte træ udskæring som maorier altid har brugt i deres udtryksform i stedet for det skrevne sprog. Man var med tiden blevet bange for at netop denne tradition ville blive glemt – for i og med det skrevne sprog blev kendt for Maorierne og nu computeren er ikke mange der dyrkede de gamle traditioner mere og det ville man forsøge at bevare ved at sarte denne skole. Man skulle være maorierne i afstamning for at komme ind på skolen. Man kunne kun optage 15 elever om året og man håbede at disse mennesker ville lære det videre til følgende generationer – to come. Vi besøgte også en væve skole / flette – hvor gamle traditioner med at fremstille fibre af blade/siv hvor det eneste redskab der skulle bruges var en stor musling skal. Det var simple metoder der har været brugt til at fremstille klædedragter og alle former for kurve/ tasker først og fremmest til at indsamle forråd i form af frugter, nødder, rødder og grønsager.
Vi lærte også at Maorierne bruger farven rød/ sort og hvid i al deres dekorationer. I udsmykning af huse og brugsting. Farven hvid kom fra en speciel mudder, sort fra brændt træ som blev arbejdet ind i det øvrige træ – rød kom fra en træsort som er – væk lige i det skrevne øjeblik.

Efter dette tog vi ud og fandt stedet vi skulle være – der var egen spa. Men vi havde bestemt at skulle besøge en Maori landsby om aftenen og se deres sang og dans og vi skulle deltage i aftenmåltid hvor maden var tilberedt traditionel i jorden på skold hede sten – hvor de lang tids steger kødet.
Vi fik forklaret hvordan vi skulle begå os – så vi viste respekt for deres kultur. Det var ikke pænt at grine af dem når de råbte og sprang rundt og rakte tunge (og det gør de meget).
Vi så hvordan de forskellige ”tripes” modtager hinanden ved at deres ”cheif” hilser og vurdere krigerne i modtagelsen af andre – der skal altid vurderes kommer men med fred eller krig.
Vi så deres huse, fadebure og samling sale og spisehuse o.s.v. og vi så den meget stærke tradition med at tatoverer kroppen rigtig meget over det hele både kvinder og mænd. Det gør mange maorier den dag i dag.
Vi så de optrådte med deres sang og dans og – deres dragter både kvinder og mænd.









Vi lærte at sige ”kee ora ” som man siger hele tiden når man kommunikerer med andre det betyder noget med vær hilset / ønsket om alt godt for den anden.
Vi fik lækker mad noget ”filling” ”stuffing” noget brød/ krydderier o.s.v. der var blandet lignede kraftig humus. De bruger meget sweet kartofler og alm. kartofler mange grønsager, fisk og kylling det smagte rigtig godt.
Så selvfølgelig masser af frugt og en ”pudding” (lavet af brød – Kristian mente det var lavet som dissideret fyld, for at proppe folk – det smagte knap så ”spændende” som det øvrige, lidt beton agtig!!)
En god aften og så hjem og fylde spaèn og et varmt bad inden alle skulle på hovedet i seng.

søndag den 26. december 2010

Den 25. december – Christmas day….

Vi var på stranden hvor Niels, Julie og Kirsten var på en vandretur langs kysten vi gik rundt om 3 bugter det var smukt turkis vand. Og hel jungle agtigt med palmer og lianer.  På strandende kunne vi se familier samles med picnic kurven og hygge sig med god mad og leg på stranden. 




Det er lidt svært at finde ud af hvor meget de gør ud af jul men fornemmelsen er ikke ret meget. Vi hilste på andre på vores vandre tur og man ønskede hinanden merry christmas. Enkelte går rundt med nisse hue på men det ser lidt sjovt ud på stranden – det passer ikke helt sammen.
I dag mente Niels han vilee have os alle med til hot water beach. Lige nord for her hvor vi er. Vi kørte i 1½ time igennem 17 hårnålesving og endelig kom vi til det og det var rigtig at man kunne grave et hul  i sandet og varmt vand kom op. Det eneste var at det havde 500 andre fået samme ide- og der i blandt mange japaner/kineser og de lå med alt tøjet på i disse huller – det var et sært syn. Det virkede som et gedemarket og lidt kaotisk. Vi var ikke lige helt med på det men Niels og Simon skulle bestemt prøve at sidde i et hul med enden i varmt vand….



Efter kort tid bestemte vi os for at komme hjem hertil så der kunne nås en surf tur inden aften.
Her på campingpladsen har de ”pets” kæledyr i en å der løber gennem pladsen –det er ål!!! De må gerne fodres men ikke fanges. De er kæmpe store og lidt uhyggelige at se på – kun Niels synes de er sjove.

Den 24.dec. juleaften i sommer sol og varme.

Vi skulle finde ud af og finde noget mad til juleaften- samtidig blev vi nødt til at finde nogle surf brædt til body surfing – det var et must for at kunne bade her. Så jagten gik ind på at finde julemad og billige surf bræt.





Der blev badet til ved 17-18 tiden og middagen blev kylling med salat –kartoffler og jordbær til dessert. Vi havde købt kager og chokolade for ingen jul uden chokolade mente Niels – det nåede vi så ikke det med chokolade og kager.


Vi spillede terning om hvem der skulle have en gave – vi havde købt en lille til hver (det skal jo kunne være med hjem i kufferten). Vi havde en hyggelig –stille og anderledes juleaften.
Vi må sige at jul det mærker man ikke meget til – de kan ikke pynte og det der er. Er så grimt med kunstige træer glimmer og plastik. Vi tror at der er få der har træer inde som vi har de kan simpelthen ikke holde sig i varmen. Der er en ” forkølet” nisse få steder ellers ser vi ikke noget. Der er næsten ingen jue pynt at købe. Det eneste vi kan høre, er i reklamerne i  - TV –at man skal huske at købe julegaver og der er ”christmas sale”.
Uden for vores hytte står et træ som de kalder ”christmas three” det har flotte røde blomster og de står mange steder og alle blomster lige nu med blomster der er flotte runde ligner lidt runde bolde lidt fnug agtigt på størrelse med en tennisbold.


lørdag den 25. december 2010

Fra Kaikura til Waihi beach 22-23. december

VI styrtede af sted fra borde fra hvalsafarien for at komme til Picton for at komme med færgen til nord øen. Vi skulle tjekke ind senest kl. 12.25 senest og vi var der 12.10. Hurtig tjek ind og Niels ned og afleverede bilen. Vi kom alle med om bord til tiden.
Vi skulle alle sidde oppe på øverst dæk for at se den smukke sejltur ud af Picton. I løbet af de næste par timer blev vi trods faktor 30 godt forbrændte på vores lår og arme. Krittian så fatisk ud som han havde røde bukser på. Herefter købte vi faktor 50.
Vi kørte mod Wanganui hvor vi havde en enkelt overnatning inden vi skulle til Waihi beach. Det så ud til at være en spændende by men allerede kl. 10 næste morgen kørte vi mod Waihi hvor vi skal fejre jul.
Turen gik forbi Bjerget Tongariro som havde sne på toppen. Det lå i et område hvor vi vi oplevede en meget speciel natur – vejen hed dessertroad  og det var det. Samtidig kunne vi se at det  var et militær område hvor man lavede øvelser. Selve bjerget Tongariro ligger i en national park.


På køreturen kørte vi også forbi NZ største sø – Taupo – den lå flot med flot natur. Her på nordøen er bjergene mere ”bløde” der er ikke kæmpe bjergpas og hårnålesving som vi oplevede på Sydøen. Endnu har vi ikke mødt de kæmpe flokke får vi så på Sydøen. Vi kom til Waiti beach og neej hvor var den lækker. Stillehavet slog ind på den hvide strand. Vi skulle have vores hytte og den var lidt lille – vi var måske lidt skuffet for det ville betyde de næste 3-4 dage i et lille rum med juleaften og det hele. Vi fik mulighed for at leje en større hytte med eget bad – ren luksus og idyl. Der var badning i Stille havet inden aften.


Kaikura og hvalsafarien

Den 20.december vi kommer til Kaikura.
I dag blev så den lange køre tur – på vejen havde Niels læst om et stort vandfald og det var flot, da vi endelig fandt det men det gav lige en ekstra time oveni køreturen.

Så kunne vi endelig se et skilt der sagde Kaikura. De sidste 30 km. Var utrolig flot hvor vi køre i vandkanten til stillehavet og kæmpe bjerge lige ned til havet.
Stedet er super med pool og spa så ungerne startede med en dukkert. Denne gang er det to værelser men kæmpestore med eget bad og toilet og køkken så det er ren lukus!!!

Nu vil vi drømme om hvaler og delfiner vi skal på sejltur i morgen. Hvilken fantastisk solnedgang fra vores varanda!



Den 21.december
Vi står op og gør os klar til hvalsafarien. Under morgenmaden begynder det at blæse kraftigt op og da vi kommer ned hvalsafariefirmaet er alle ture iløbet af dagen aflyst på grund af blæsten.
Skuffelsen lyser ud af alles øjne!!!
Hvad gør vi nu lille du. Der viser sig en mulighed med en tur kl. 7. til 10.00 næste morgen inden vi skal køre til Picton for at nå færgen til Nordøen det bliver lidt presset men vi tager chancen.
Resten af dagen fordrives med at se på sæler, (det er lige til at få ondenød når man kommer tæt på en sæl der ikke har fået børstet tænder, den stænker af råden fisk) bade i poolen, være ved stranden og gå til butiks!

Den 22 dec. Kl.7.00 afsed på hval safari vi sejlede ud fra kysten og en guide fortalte og fortalte om hvaler og deres færden o.s.v.  men der var ingen hvaler vi var ude på dækket og se men det eneste der kom var en albatros der svævede rundt om båden. Endelig var der en  hval der der sendte en vand damp op –åndede ud – den lå og sov og vi stod alle med kamera og vendte på at den skulle vende sig i vandet. Men tiden gik og guiden kunne fortælle at den lå og sov. Vi kunne se den i hav overfladen.



Endelig sagde han at nu ville den vende halen i vejret og dykke. Hvad gjorde den så den forsvandt fra overfladen og vi fik ikke halen som man altid ser på billeder ØV!!!  

Greymouth og farvel til vestkysten den 19. dec

I dag skulle vi køre til Greymouth. Dagen og for øvrigt natten bød på voldsom regn igen. Vi kom forbi et gammelt guld miner område hvor Niels kunne huske han og hans fætter havde vandret til og over natten på et lille vandrehjem. Vi måtte ned og se om det så ud som 25 år siden- vandrehjemmet var nu museum og den gamle købmand var historie. Grusvejen dertil var asfalteret, og der var bygget en masse sommerhuse, ja Niels må konstaterer at han også bliver ældre…






Vi fandt hvor vi skulle bo i Greymount – det var det mindste vi endnu har boet i – vi sov 5 mennesker på under 16 kvaderat meter og der foruden var køkken afdel.
Vi var ude at se pancakes rocks, fantastisk syn. De står ude i det tasmanske hav ved kysten og er et imponeret syn. Vi kunne selvfølgelig læse, at de blev ”ædt” af havet år for år.
Vestkysten er utrolig smuk med store bølger og mange store stykker træstammer der driver i land og de frodige bjergstrækninger, der er hele vejen.
Om aftenen var vi i spabad – gennemkogte gik vi trætte i seng.

mandag den 20. december 2010

Fox gletcher og turen dertil

Den 17. December 2010.
Vi kørte fra Wanaka i regnvejr og det tog til, til vi kom til Fox gletcher. det var en bjergrig og flot tur selv i sillende regn.  Det var ikke småregn det stod ned i stænger. Under turen fik vi set hvorfor der er regnskov på denne del af øen og et utal af vandfald kom frem over alt.




      

Efter som vi var 5 og mange hytter er til 4 personer fik vi en 10 personers hytte – fantastisk hytte med masser plads. Vi havde ikke handlet på vejen for på de 150 km. Var der ikke byer og ingen butikker. Så da vi kom til Fox gletcher fik vi at vide der var en lille købmand med det mest nødvendige. Og det var så det mest nødvendige – vi skulle købe ind til Simons fødselsdag næste dag. Aldrig har vi oplevet så kraftig regnvejr i så mange timer i træk. Så det blev til lidt læsning, spil og kort skrivning.
                                   



Den 18 dec. Blev Simon 12 år. Endelig prøvede han at holde fødselsdag om sommeren og hvem 12 årig har prøvet at holde fødselsdag ved foden af en gletcher omgivet af en bjergkæde. Han ønskede bacon og æg til morgenmad – det fik han!!
Dagen vidste sig med sol op af dagen og vi kom op og se gletcheren desværre kunne vi ikke bare gå op på den som Niels oplevede for 25 år siden da han var her. Nu var den afspærret ca. 100 meter derfra ellers skulle man på en guide tur og betale for det. Alt hvad man kan tage betaling for gør man og det er ikke småting når vi er 5 hver gang. Det var flot og floden der løb fra gletcheren havde mange stykker is med sig i strømmer, et mærkeligt syn.  Der var markeret hvor lang gletcheren var gået ned i begyndelsen af det 19 århundrede og hvordan den langsomt forsvinder.
                               
Der efter tog vi på gå tur ved Matheson sø utrolig smuk – det kunne virke som regnskov – kæmpe bregner og bregne træer. Vi tog mange billeder af træer og planter – Simon synes det var lige meget, han ville gerne hjem i hytten til sine fødslesdagsgaver. Vi have solskin det meste af turen. Ved søen ligger en utolig lækker cafe – der synes Simon vi skulle have kaffe og kager – så alle fik  forskellige kager – men de kunne ikke ”slå”  lagkagen  som vi plejer at lave til fødselsdag i familien. Naturen der omkring var så smuk – de grønne farver kunne slå alt. Niels var heldig at se en Kea – vi kunne hele tiden høre den – den larmede meget omkring hytten.
                                      

Tarzan i lianerne!
                                                                          
Simon fik burger til aften som var det mest spændende købmanden kunne sammen sætte af sine varer. Simon var meget optaget af hans ipod vi alle havde givet ham og Kristian og Julie havde puttet film og musik på så han kunne få tiden til at gå på de lange køreture og flyveturen hjem.