Næste dag den 2. jan. – vi skulle flytte over gaden til det sted vi skulle være til vi skulle hjem. Til den ene side boede en famile af arabisk afstamning – de var på ferie med 25 andre som holdt til ved siden af os – det var meget larmende og lidt forstyrrende. Til den anden side boede en kinesisk familie- som bestemt ikke larmede men de kogte mad og konerne kogte og opvartede mændende den tid vi var der – så det var meget kulturelt. Næste morgen sad de ældre mænd og hørte arabisk radio/ måske computer det lød for os som bøn - det var måske lidt tidligt og de havde ikke fornemmelse af de havde naboer der måske ikke lyttede så meget med…
Vi kørte ud og så nogle vandfald der lå få kilometer væk – her var vi ikke i tvivl om cikadernes sang – det var så højt at man følte de sad tæt på øregangen. Vi kunne se dem sidde på træstammerne og lave denne lyd som hele tiden fortæller at vi er i sydens varme.
Vi havde booket os ind på en 4 timers sejltur, hvor Julie og Kristian og Niels ville ud og svømme med delfiner. Simon ville også gerne men der var en del krav om hvor langt man skulle kunne svømme – hvordan man svømmede o.s.v. Man skulle kunne bruge snorkel, svømme med svømmefødder bl.a. Vi fik at vide at havde delfinerne unger må man ikke svømme med, delfiner for så var de lidt mere urolige for deres unger og kunne være farlige at svømme med så det var forbudt i NZ..
Vi var ikke kommet ret langt ud i bugten før de første delfiner kom – de hoppede rundt om båden og kaptajnen var god til at gøre os opmærksom på når han kunne se dem komme. Vi har helt vildt optaget af at se dem springe rundt og kameraet kom frem men hvor var det svært at se og opleve og finde telelinsen frem og ” skyde” det rette billede i rette øjeblik.
Det var en fantastisk oplevelse at se og være så tæt på. Kaptajnen mente at vi skulle længere ud i bugten så ville vi opleve flere.
Vi sejlede i Bay of island og hold da op den ene flotte ø efter den anden med hvide strande – lige fra postkortet hvor man gerne ville strande hvis det skulle være.
I løbet af de 4 timer kom vi en i en ny stime delfiner med baby delfinder – de var så søde at vi kunne slet ikke få nok. Den lille svømmer altid lige ved siden af sin mopr – vandet var så klart at vi kunne følge dem over som under vand. Sprang moder delfinen – sprang baby delfinen bag efter men nu var vi ude i stillehavet og kaptajnen turde ikke lade os svømme med delfinerne for nu kunne vi møde hajer, spæghugger hvis vi var uheldige / heldige nok. Så ØV for dem der gerne ville prøve at svømme kunne det ikke blive til noget.
Turen var så flot at den var alle pengene værd. På turen ind mellem alle øerne råber kaptajnen at nu kunne han se en haj vi sprang over til siden og fulgte finnen kruse over vand overfladen. Og det klare vand gjorde at vi kunne se den – kan dog ikke huske hvilken haj det var selv om kaptajnen fortalte det.
Den tidligere sejltur han havde haft dagen før havde de mødt spækhuggeren. Det gjorde vi ikke – men delfinerne var en kæmpe oplevelse.
Vi gik langs vandet hjem til vores motel – dog skulle der lige en is med bojsenbær – det er en himmelsk is som vi ofte har fået i denne ferie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar